Forskere observerer softwarearkitekter

Af Arne Vollertsen

Et nyt forskningprojekt kigger en række virksomheders software-arkitekter over skulderen. Formålet er at få teori og praksis til at stemme bedre overens og at udvikle nye værktøjer til software-arkitektur.

Projektet ”SA@Work” tager udgangspunkt i, at der med den stadig stigende kompleksitet i software-udviklingen kommer større fokus på software-arkitektur. Der er udbredt enighed om, at arkitektur-konceptet er nyttigt, fordi man bliver opmærksom på kvalitet tidligt i udviklingsprocessen. Teorier og lærebøger er der mange af på området. Man ved til gengæld ikke særlig meget om, hvordan software-arkitekter egentlig arbejder.

Model for modenhed

Det vil SA@Work nu undersøge ved at tage ud i virksomhederne og observere arkitekternes arbejde. Med observationerne som grundlag vil forskerne både udvikle nye computerbaserede arkitektur-værktøjer og en model for modenhed på arkitektur-området.

I projektet arbejder forskere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, sammen med software-arkitekter fra Jyske Bank, Bang & Olufsen, Systematic Software Engineering og DSE. Forskerne har udvalgt netop disse fire virksomheder, fordi de laver både komplekse og succesrige systemer.

Etnografiske feltstudier

- Vi undersøger hvordan arkitekternes praksis stemmer overens med teorierne på området. Og det gør vi på en lidt utraditionel måde, i hvert fald i forhold til hvordan forskere på vores område normalt arbejder, fortæller Klaus Marius Hansen og Henrik Bærbak fra Datalogisk Institut.

- Vi tager ud i virksomhederne og laver etnografiske feltstudier. Der er som bekendt ofte en stor forskel på, hvad man siger man gør, og hvad man faktisk gør. Derfor er det ikke nok at interviewe arkitekterne. Vi kigger dem også over skulderen mens de arbejder. Vi har allerede lavet fire ugers observationer og forsætter observationerne i de kommende måneder.

Rapporter og forbedringer

Projektet fortsætter frem til slutningen af 2008, og deltagerne får bl.a. en omfattende rapport om den nuværende praksis for arkitektur-arbejdet i den enkelte virksomhed plus forslag fra forskerne til forbedringer. Desuden skal projektet danne grundlag for en modenhedsmodel for software-arkitektur og for udviklingen af computerbaserede arkitektur-værktøjer. Og ikke mindst vil forskernes undersøgelse af software-arkitekternes praksis give input til nye teorier.

- Virksomhederne i projektet er valgt netop fordi de er har succes med deres systemer. De er dygtige til software-arkitektur, og derfor gør de mange ting rigtigt. Måske gør de ikke lige som lærebøgerne siger de skal, men så må lærebøgerne jo skulle skrives om, forklarer forskerne og understreger samtidig, at inspirationen går begge veje:

- Som forskere vil vi gerne forstå, hvad de gode software-arkitekter gør i praksis, for på den måde at få ny inspiration til det teoretiske arbejde. Samtidig vil vi gerne inspirere virksomhederne til at blive endnu bedre til software-arkitektur. Bl.a. vil vi udvikle nye computer-baserede værktøjer, som kan lette arkitekternes arbejde. Og vi vil udvikle en modenheds-model for software-arkitektur, der har til formål at vurdere virksomhedernes arbejde med arkitektur på en veldefineret skala for modenhed.